Musikordbogen: Brugervejledning

En ordbog er et hjælpemiddel, et stykke værktøj. Ligesom meget værktøj findes der ordbøger, som har én funktion, og andre, som har flere. Musikordbogen har flere funktioner. Værktøjet ordbog kan bruges i forbindelse med konkrete kommunikationsproblemer eller i forbindelse med ønsket om at vide noget mere. Vi taler i brugervejledningen om Hjælp til at forstå musikalske fagudtryk hhv. Hjælp til at skaffe sig viden om musikinstrumenter og musikalske fagudtryk.

Uafhængigt af ordbogens funktioner er det vigtigt at få et overblik over artiklernes opbygning. En typisk artikel er opbygget på følgende måde med angivelse af oplysningstyper:

	drejelire	opslagsord
	betydning
	et mekanisk strygeinstrument, som er ét af Europas ældste	kort betydningsangivelse
	Der findes beretninger om instrumentet under navnet organistrum fra det 10. årh. Drejelirens lydkasse kan ligne en chitarra eller en lut. Strengene stryges med et roterende hjul, der er smurt med harpiks og drejes med et håndsving. Nogle strenge klinger uafbrudt som bordunstrenge i akkord, mens melodistrengene betjenes via et tastatur. De ældste instrumenter var så store, at de måtte betjenes af to mand. For så vidt kan man regne drejeliren ind under de mekaniske musikinstrumenter. Drejeliren har i perioder været på mode i hofkredse, men den har også været gøglerens og tiggerens instrument. I England hed drejeliren hurdy-gurdy, i Frankrig vielle (à roue). Den eksisterer endnu som folkeinstrument i visse egne af Syd- og Østeuropa.	mere udførlig betydningsangivelse forbundet med yderligere angivelser, fx om den historiske baggrund
	se også	henvisning til andre ordbogsartikler, hvori der findes relevante angivelser til forståelse af dette opslagsord
	bordun lut1 mekanisk musikinstrument	disse henvisninger er alle links, som du kan klikke dig frem til
	flere oplysninger	henvisninger til hjemmesider eller i andre tilfælde til ordbogens systematiske del
	http://www.music.iastate.edu/antiqua/hurdy.htm	disse henvisninger er alle links, som du kan klikke dig frem til
	illustrationer	billede eller nodeeksempel

Enkelte andre artikler har en synonymangivelse, dvs. en angivelse af et fagord med (næsten) samme betydning. Der angives et synonym i følgende tilfælde:

forkortelser
stavevarianter
mindre brugte fagudtryk
fagudtryk på forskellige sprog

Hvis der ikke findes en forklaring ved opslagsordet, vil du få forklaringen ved at klikke på synonymet.

Der findes artikler, hvis funktion er at oversætte et fremmedsprogligt udtryk. I mange tilfælde har disse fagudtryk ingen betydningsangivelse i øvrigt, men de kan være links til ordbogsartikler. Ofte er udtrykket indsat i en ordforbindelse, som oversættes.

I ordbogen anvendes følgende forkortelser:

Hjælp til at forstå musikalske fagudtryk

Ved kommunikationsorienterede angivelser drejer det sig om hjælp til løsning af problemer, som kan opstå, når du hører eller læser danske tekster om musik, herunder også nodetekster.

Skriv det pågældende ord i søgefeltet, fx drejelire. Klik derefter på knappen kort. Der fremkommer en kortfattet leksikografisk forklaring, som giver den ønskede oplysning: "et mekanisk strygeinstrument, som er ét af Europas ældste".

Når et ord har mere end en betydning, angives betydningerne i nummereret rækkefølge. Denne rækkefølge siger ikke noget om de enkelte betydningers vigtighed, de må betragtes som lige vigtige. Vigtigt er det at vælge den betydning, der passer til forståelsen af det søgte ord. Hvis du fx skriver baryton i søgefeltet og klikker på kort, får du tre korte leksikografiske betydningsangivelser:

I de fleste tilfælde vil det fremgå af den tekst, du læser, om der er tale om et stemmeleje eller et musikinstrument, og som regel vil du også kunne afgøre, om der er tale om det specifikke strygeinstrument med det navn eller om et instrument, som har sin plads i en instrumentfamilie. Hvis det sidste ikke er tilfældet, må du træffe valget ved at klikke på knappen lang, der vil bringe de længere betydningsangivelser frem på skærmen.

I andre tilfælde vil du ikke få en kort forklaring, men en oversættelse af et fremmedsprogligt udtryk. I en nodetekst står fx ordet agevole. Hvis du ikke forstår det og slår op i ordbogen ved at bruge søgefeltet og knappen kort, får du oplysning om sprog og oversættelse til dansk:

Hvis det søgte ord ikke findes som opslagsord, men forekommer i ordbogens længere forklaringer, kan du komme frem til de pågældende artikler, hvis du klikker på knappen lang. Hvis du fx skriver taffelform og klikker på knappen lang, får du at vide:

Der blev ikke fundet nogen forekomster af søgestrengen "taffelform" i listen over nøgleord.
Forsøger nu at søge i definitionerne.
Der blev fundet 3 forekomster af søgestrengen "taffelform".

De tre artikler, hvor søgeordet taffelform indgår i forklaringerne, kommer med frem på skærmen med deres lange betydningsangivelser. I disse angivelser er tekstordet taffelform fremhævet, og dermed kan den givne kontekst evt. hjælpe til forståelsen af ordet. Det sker fx her, hvor du under flygel kan se, at taffelformen er firkantet i modsætning til flygelformen:
"idet man i Tyskland mest brugte den firkantede taffelform, mens det engelske firma Broadwood, som fx L.v.Beethoven var meget begejstret for, brugte flygelformen."

Når der fremkommer mere end ti artikler med det søgte ord, vil disse fremstå i en liste, hvorefter du kan klikke på et af dem og derefter vælge kort eller lang.

Hjælp til at skaffe sig viden om musikinstrumenter og musikalske fagudtryk

De ovenfor beskrevne funktioner hænger sammen med konkrete kommunikationsproblemer. Derudover kan ordbogen bruges efter princippet "hvis du vil vide mere", dvs. i forbindelse med vidensorienterede problemer. Ordbogen kan ikke erstatte en lærebog el.lign. men kan hjælpe til at få yderligere viden om et bestemt fagudtryk eller en bestemt faglig sammenhæng.

Det sidste kan i særlig grad ske, hvis du læser den systematiske del, enten alle paragrafferne eller kun en af dem i sin helhed. Denne oversigtsviden kan du finde ved at klikke på linket systematisk del, som ligger på navigationsmenuen til venstre. Denne indeholder seks paragraffer med oversigter over notation og musikteoretiske sammenhæng. De systematiske paragraffer har ikke til hensigt at fungere som lærebog. Hvis du ikke ved nogetsomhelst om notation eller musikteori, vil du formentlig ikke kunne forstå deres indhold fuldt ud. Ganske vist er der gjort forsøg på at beskrive opbygningen af nodesystemet, skalasystemerne etc. fra grunden, men paragrafferne skal først og fremmest være overbliksartikler, som kan bruges efter henvisning fra de enkelte ordbogsartikler. Derudover vil du ved at vælge enkelte nodeeksempler ud og læse forklaringen til dem og deres omgivelser kunne supplere en viden, du allerede havde om de enkelte fænomener.

Den mest almindelige brug af en ordbog består i at læse enkelte ordbogsartikler. Søgestrengen er forudindstillet til linjen er, hvorved der søges på et opslagsord, som er identisk med søgeordet. Du skriver det pågældende ord i søgefeltet, fx drejelire. Ved at klikke på feltet lang får du alle de angivelser, ordbogen indeholder under dette opslagsord.

Under brug af bjælkerne

begynder med
indeholder
slutter med

som kommer frem, hvis du aktiverer pilen til højre for er, kan du søge efter et bestemt ord eller dele af et ord. Du behøver altså ikke at søge på et rigtigt ord, men kan søge på dele af ord, på en bogstavkombination eller på betegnelsen for et omfattende emne. Dette kan være nyttigt,

• hvis man er i tvivl om, hvordan et udtryk staves. Staves fx accelerando med et eller to l’er? Du søger på accel og får to forekomster: accelerando og uendelighedsrækken, hvori forekommer ordet accelererende.
  
• hvis man ønsker at tage højde for, at et ord kan have flere ordformer. Eksempelvis kan du søge på fug, som er første stavelse af både fuga og fugeret. En sådan søgning giver 44 forekomster med oplysninger om satsteknik i fugakunsten og forskellige tiders brug af den, bl.a. absolut musik, diminution, soggetto og tætføring.
  
• hvis en søgning har været forgæves vha knappen kort. Fx er udtrykket barokmusik ikke et opslagsord. Søgning med knappen lang giver ni forekomster, som alle kommer frem med deres lange betydningsangivelser, da det er mindre end ti: Anschlag 1 og 2; anslag 1 og 2; barok 1 og 2; concerto grosso; koncert 1, 2 og 3; sekvens 1 og 2; Seufzer; tirade; tirata.
  
• hvis man ønsker at finde artikler, som berører en bestemt komponist. Fx giver søgning på Berlioz 12 forekomster, som fortæller noget om, hvilken periode han tilhørte, og hvad han er kendt for.
  
• hvis man ønsker at foretage temasøgning. Fx giver søgning på ordet verdslig 23 forekomster fra vidt forskellige områder, mens søgning på komisk giver 10 forekomster, som har med opera at gøre.
  
• hvis man vil søge på et bestemt geografisk område. Fx giver søgning på kinesisk 17 forekomster, der næsten alle handler om forskellige instrumenter fra Kina.
  

I alle disse tilfælde kan du bruge søgebjælkerne er, og du skal bruge knappen lang.

Hvis du ønsker at skaffe dig viden om fagudtryk, som er beslægtede, kan du fx søge på orddelen instrum og bruge bjælken begynder med samt knappen kort. Så får du opslagsordene instrumentalmusik, instrumentalt teater, instrumentation, instrumentere og instrumentering med deres korte forklaringer anført. Klikker du nu på knappen lang, tilføjes ordenes lange forklaringer, men det fylder naturligvis mere end et skærmbillede. Du kan endvidere finde oplysninger om, hvilke instrumenter, der hedder det samme eller indeholder samme orddel. Fx kan du søge på ordet bræt og slutter med, hvis du vil vide, hvilket instrument der kaldes et bræt. Her får du to træffere (gribebræt og hakkebræt), tilsvarende får du tre ud fra bjælken indeholder (brætciter, gribebræt og hakkebræt) og en ud fra bjælken begynder med (brætciter). Du kan, når du læser de enkelte artikler se, at et af udtrykkene ikke er et musikinstrument (gribebræt).

Hvis du ønsker at få mere at vide om et konkret musikalsk fagudtryk, viser ordbogen som det første en kort betydningsangivelse (kort), som regel fulgt af en længere med fyldigere oplysninger (lang). Begge angivelser skal ses som en helhed, hvor den korte kan stå alene, mens den lange som regel kun giver mening som fortsættelse af den korte; se fx artiklen oktavstilling:

Når et musikudtryk har mere end en betydning, angives den enkelte betydning med et foranstillet tal. Rækkefølgen indikerer ikke nogen vigtighed eller rangfølge. Her følger et eksempel med opslagsordet mellemstemme:

Man kan se i den valgte artikel, at det ikke er den eneste betydning, der defineres her, men at der henvises til det synonyme fagudtryk, hvor betydningsangivelsen i dette tilfælde findes. Brugeren kan heraf aflede, at de to fagudtryk mellemstemme og mellemleje betyder det samme, men at mellemleje er mere almindeligt brugt.

I nogle tilfælde af synonymer kan man ikke sige så entydigt, at det ene udtryk foretrækkes i forhold til det andet. Her vil du kunne finde betydningsangivelser i begge artikler, fx ved lydlegeme og resonanslegeme, hvor der henvises gensidigt, og betydningsangivelserne er parallelle:

I synonymfeltet står derudover forkortelser angivet, normalt sådan, at en evt. betydningsangivelse ikke findes ved forkortelsen, men kun ved det fuldt udskrevne ord:

Ved at klikke på synonymet kommer du frem til den udførlige forklaring, dvs. oversættelse fra latin og den korte og den lange betydningsangivelse:

Artiklen med opslagsordet opus fortsætter med en henvisning til en anden artikel, som indeholder yderligere oplysninger til en udvidet forståelse af udtrykket opus, nemlig hvad en fortegnelse over flere værker (opera) kaldes. Disse indledes med markeringen se også:

I slutningen af en ordbogsartikel – stadigvæk forudsat at brugeren har valgt at bruge knappen lang – findes der henvisninger til en bestemt paragraf i den systematiske del. Dette sker i de tilfælde, hvor den systematiske del er vigtig for forståelsen af fagudtrykkets plads i en større systematisk helhed. Henvisningen står under markeringen flere oplysninger:

Henvisningen "§ 6" er et link til den systematiske del.

Ud over denne type henvisning findes der efter flere oplysninger links til relevante hjemmesider, hvor brugeren kan finde billeder og yderligere oplysninger, herunder ofte også lydfiler, fx under alpehorn, hvor Himmelbjerget må holde for pga. manglen på rigtige alper i Danmark:

I dette tilfælde fandtes der ikke noget billede af alpehornet, kun lyden. I andre tilfælde ses også et billede, fx i tilfældet med instrumentet lut, hvor internetadressen http://www.music.iastate.edu/antiqua/lute.htm både viser et udmærket billede og har en lydfil af høj kvalitet under betydning 2:

lut
1	betydning
	fællesbetegnelse for strengeinstrumenter, der har strengene udspændt over en hals i forlængelse af lydlegemet, i modsætning til citerinstrumenterne
	I denne betydning er også de vestlige strygeinstrumenter lutinstrumenter.
	se også
	citer
2	betydning
	et strengeinstrument med lang eller kort hals, hvis strenge knipses med eller uden plekter
	Dette er den specielle betydning af ordet lut. Den vestlige verdens lut er udgået fra den arabiske og fik sin endelige form i løbet af det 15. årh. Den er af form som en overskåren pære, bygget af fine træspåner med en kort hals, som senere fik gribebånd, og med et lydhul på dækket, der som regel er rigt forsiret. Skruehovedet er undertiden bagudknækket. Strengene er tarmstrenge, der er traditionelt elleve strenge, fordelt på seks kor (hvoraf det øverste er enstrenget og derfor ikke noget kor i egentlig forstand) stemt i kvartafstand.      I det 16. årh. blev Italien hovedsæde for lutbygning. Den ekspertise, der her blev udviklet, blev senere udnyttet i violinbygningen. Sideløbende med lutspillets voldsomme tekniske udvikling udvidede man den specielle notation for lutspillere, den såkaldte tabulatur. Der findes forskellige lutstørrelser til orkesterbrug, således er den ældste, den mandshøje chitarrone, forsynet med ekstra basstrenge, mens teorben er yngre og knap så stor, men også med ekstra basstrenge. Lutspillets stil blev overført til cembaloet i det 17. årh.. J.S.Bach (1685-1750) og G.F.Händel (1685-1759) skrev endnu musik for lutinstrumenter, men i løbet af det 18. årh. forsvandt lutten næsten helt.
	se også
	kor 2
	tabulatur 1
	flere oplysninger
	http://www.jubilatores.com/lute.html
	http://www.music.iastate.edu/antiqua/lute.htm
	illustrationer

I det hele taget må billeder og nodeeksempler betragtes som en del af betydningsangivelsen, ofte kan et godt billede næsten erstatte denne. Du vil nogle gange lettere kunne forstå betydningsangivelsen, hvis du først har set på evt. illustrationer. Disse findes ved mange musikinstrumenter.

Derudover findes der nodeeksempler, som illustrerer musikteoretiske udtryk, fx:

kvindelig slutning
	betydning
	melodisk slutning på ubetonet taktdel
	Kvindelig slutning optræder ret ofte i nedadgående bevægelse.
	illustrationer